KLS for El, VVS, GAS, Kloak & VE

KLS for El, VVS, GAS, Kloak & VE

Information om godkendelsesforløbet for autorisationsområder

Hvis du ønsker, at din virksomhed skal opnå eller bibeholde autorisation til at udføre autorisationskrævende arbejde, skal dit kvalitetsledelsessystem (KLS) godkendes af en kontrolinstans. Under et godkendelsesforløb med en kontrolinstans vil der fra kontrolinstansens side være fokus på:

  • at virksomhedens forretningsområde er beskrevet i et kvalitetsledelsessystem, som lever op til den gældende lovgivning på området.
  • at virksomheden er i besiddelse af de nødvendige kompetencer i forhold til forretningsområdet.
  • at virksomheden bliver efterprøvet, således, at der kan foretages en vurdering af, hvorvidt KLS er implementeret i virksomheden.

Ønsker du at opnå autorisation, og at TEKNIQ Kvalitet skal gennemføre et godkendelsesforløb i din virksomhed, skal du:

  • Have udarbejdet et kvalitetsledelsessystem der lever op til gældende krav.
  • Implementere systemet i din virksomhed.

Vi har en formular her på siden, som du blot skal udfylde – i denne formular kan du samtidig vedhæfte din KLS-håndbog med tilhørende bilag. Vi foretager en forhåndsgodkendelse af systemet for at sikre, at det lever op til gældende lovkrav, og fremsender efter systemgennemgang en rapport til dig. Under punktet systemer finder du en vejledning omkring forløbet – ”Vejen til en autorisation”
Du kan ansøge om godkendelse ved at klikke her: Ansøg nu

alternativt kontakte TEKNIQ Kvalitet på. tlf. 51 37 69 21 eller info@tekniqkvalitet.dk

Vi gør en dyd ud af at guide dig igennem opstartsforløbet, som kort kan skitseres, som følger:

  • Søg Sikkerhedsstyrelsen om virksomhedsautorisation og godkendelse af Fagligt ansvarlig. Det sker via dk.
  • Når virksomheden har modtaget autorisationsnummer fra SIK i sin e-Boks og har udført arbejde igennem en periode, vil vi efter aftale komme på efterprøvning hos dig efter 9-11 måneder. Her efterprøver vi, om du har indført de rutiner, der er beskrevet i dit KLS, og at du hermed lever op til de gældende krav.
  • Kan dit KLS godkendes, foretager vi indberetning om dette til Sikkerhedsstyrelsen. Du vil modtage et godkendelsesbevis og godkendelsesmærker, som kan anvendes til markedsføring af din godkendte virksomhed.
  • Systemet skal herefter efterprøves af os hvert 2. år.

Jeg har autorisation og skal have mit KLS godkendt:

Din virksomhed har en autorisation, og I er nu indkaldt til kontrol af Sikkerhedsstyrelsen. Udfyld formular om tilmelding vedhæft gældende KLS samt seneste auditrapport, og vi vil herefter kontakte dig med henblik på aftale om efterprøvning.

Her er ”Vejen til et værdiskabende KLS

Har du spørgsmål eller har behov for hjælp med godkendelsesprocessen, er du velkommen til at kontakte os.

Hvordan skaber vi i fællesskab en god efterprøvning:

Har du brug for en step by step af hvordan vi vores efterprøvningsforløb er, fra planlægning af besøget til godkendelse, kan du finde det i ”Vejen til efterprøvning

Særligt omkring VE:

Ovenstående vejledning gør det fint ud for godkendelsesprocessen også på VE-områderne.

Følgende adskiller sig dog fra det ovenfor beskrevne:

Ved tilmelding skal du desuden vedhæfte dokumentation for FA’s kompetence.

Hvor der i ovenstående refereres til Sikkerhedsstyrelsen er det for VE’s vedkommende Energistyrelsen, som varetager denne godkendelsesordning.

En forhåndsgodkendelse for VE er gældende op til 24 måneder. Søger du om godkendelse som VE Installatør, vil godkendelse blive lagt i samme flow, således at efterprøvning foretages samtidig.

For VE-montører vil første efterprøvning blive planlagt til 19-21 måneder efter udstedelse af forhåndsgodkendelse på området.

 


Send en mail til  info@tekniqkvalitet.dk eller ring til 51 37 69 21


© TEKNIQ Kvalitet – Information om godkendelsesforløbet